FasciaFit

Om FasciaFit

Hej, mit navn er Helle Simonsen

Jeg er passioneret omkring at hjælpe både børn og voksne med at opnå velvære i kroppen, både fysisk og psykisk. Gennem bindevævsterapi kan du opleve smertelindring, afspænding og korrektion af kropslige skævheder ved hjælp af blide og dybdegående tryk og stræk på huden.


FasciaFit skiller sig ud ved at behandle årsagerne og ikke kun symptomerne. Jeg bruger min viden, min følesans og min intuition når jeg behandler, for at du får den mest effektive behandling. 


Jeg grundlagde FasciaFit for at forbedre livskvaliteten hos folk gennem en blid behandling af bindevævet.


Fascia er et engelsk ord for bindevævshinder som ligger omkring muskler og organer og Fit er "i god form". Det udtales Fas-ja-Fit.


Jeg arbejder ikke kun med bindevævshinder, men med alle typer bindevæv i og omkring kroppen – herunder fedtvæv, knogler, sener, ledbånd og det bindevæv, der ligger lige under huden.


Helle Simonsen i klinikken midt i Slagelse. Foto: Henny Ferrold

Uddannelser

  • Bindevævsterapi (Bindevævsakademiet 2023, Katrine Wennerwald

  • A.L.T. og FIRMing Qi Terapeut (Akademiet for Bindevævsterapi 2023, Marie Juel


Kurser



"Jeg har selv lidt af smerter og gået hos både massører og fysioterapeuter, som ikke har kunnet hjælpe mig"

I en alder af 48 år valgte jeg at følge min lyst og skifte spor. Jeg uddannede mig til bindevævsterapeut og åbnede klinikken FasciaFit i Slagelse efter et langt arbejdsliv på kontor.


Jeg har selv oplevet stivhed og smerter og opdagede via en bog om triggerpunkter en behandling, der virkede, netop da jeg ikke kunne gå. Det inspirerede mig til at fordybe mig i terapiens verden, selvom det var hårdt at kombinere fuldtidsarbejde og uddannelse i weekenderne.


Undervejs oplevede jeg kraftige følelsesreaktioner, da traumer i kroppen blev løsnet. For mig er bindevævsterapi ikke noget mystisk, men en metode til at løsne vævet rundt om muskler og organer, så kroppen kan genfinde sin naturlige balance.

Mange af mine klienter oplever forbedret bevægelighed, øget blodcirkulation og lindring af symptomer som rygsmerter, hovedpine, kontornakke eller skævt bækken. Jeg behandler også tidligere kræftpatienter med senfølger og tilbyder ansigtsbehandlinger målrettet stress og nervesystemet.


Jeg lægger vægt på en blid tilgang, der langsomt løsner spændingerne, og jeg gør meget ud af at forklare, at reaktionerne kan variere - nogle får energi, andre føler træthed eller oplever forbigående ømhed, før bedringen sætter ind. Selv mærker jeg store forandringer: mere energi, ingen migræne og et gladere familieliv.